Overvejer du at etablere en ny detailhandelsvirksomhed i Ringkøbing-Skjern kommune?
Så hjælper vi dig gerne med at finde egnede lokaler eller grunde der passer til dine behov. Vi har også masser af data der viser hvor det er attraktivt at placere en detailhandelsvirksomhed.
Ringkøbing-Skjern kommune sælger erhvervsjord, bl.a. i områder der er udlagt til detailhandel. Se grunde til salg her
Der kommer løbende ledige butikslokaler i byerne. Nogle ledige lokaler kan du finde på udlejningsportalerne. Men en del lokaler udbydes kun lokalt. Kontakt os gerne for at få vejledning om hvilke muligheder der er i netop den by du gerne vil etablere en virksomhed i.
Er det vigtigt for din virksomhed at have en placering med stor eksponering overfor potentielle kunder?
Ringkøbing Fjord Handelsråd har kundetællere i de 6 største byer i Kommunen. Derfor kan vi give dig data på kundeflowet på forskellige placeringer i byerne. Det er gratis for dig at få adgang til disse data. Læs mere om kundetællerne her
Ringkøbing-Skjern Kommune laver løbende målinger af trafikflowet på vejene. På det mest trafikerede sted i Kommunen kører der op til 12.500 biler forbi hver dag. der er altså masser af muligheder for at etablere en butik med stor eksponering.
Du kan se de opdaterede trafiktællinger her
Hvad er kundernes forventninger til detailhandlen? Hvilke butikker vil de gerne have?
Det er blot nogle af de svar du kan få i de kundeanalyser vi løbende laver.
I analyserne kan du bl.a. se hvad kunderne efterspørger og tilfredsheden med det nuværende udvalg af butikker og spisesteder.
Du finder kundeanalyserne her
Der omsættes for mere næsten 5 mia. kr. i handlen i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I vores økonomiske analyser kan du bl.a se omsætningstallene for alle byerne Ringkøbing, Skjern, tarm, Videbæk, Hvide Sande og Søndervig.
Se de økonomiske nøgletal her